New age var en decentral bevægelse fra den vestlige kultur i det tyvende århundrede, som i kernen var karakteriseret ved en astrologisk tro på en kommende ny tid med kærlighed og fremskridt kaldet vandmandens tidsalder[1][2][3]. New Age var især fremtrædende i 1970’erne og 1980`erne, men i det 21. århundrede anvendes ideen næsten ikke længere[4]. I dag forveksler udenforstående dog ofte fejlagtigt begrebet “New Age” med spiritualitet i almindelighed, men New Age var en særlig bevægelse, der var defineret ved en tro på vandmandens tidsalder og var inspireret af astrologi og østlige religioner som hinduisme og buddhisme[2][5]. Det er dermed vigtigt at bemærke, at mange af de tilgange, som i dag påstås at være New Age, faktisk ikke er New Age, men kan være moderne dybdepsykologi eller filosofi og spirituelle praksisser, som har eksisteret i årtusinder[6][7].
New Age havde visse fællestræk med religioner under opbygning, men var et løst netværk af spirituelle mennesker. Den udgjorde ikke nogen klar sammenhængende bevægelse, men var en mangfoldighed af enkeltpersoner og grupper, som blandt andet var synlig i specielle boghandeler, musikafdelinger og markeder samt clairvoyante og healere, som holdt kurser og uddannelser om dette. Søgen efter at komme tættere på sin egen åndelighed og blive et frit menneske. New Age var mere feminint orienteret mod kærlighed og velvære end den traditionelle vestlige kultur, og tilhængerne var især kvinder[8].
På youtube og lignende er der stadig mennesker verden over, som udveksler former for spiritualitet, hvor der er plads til at alle religioner passer ind i. Det er ofte holistisk orienteret tro, der er uden en konkret ramme for, hvad der er rigtigt og forkert. Men fællestrækket for er i reglen, at det som udgangspunkt handler om kærlighed. Materialismen og faste rammer træder et skridt tilbage, og det åndelige og kreative antages i stigende grad at ville få en fremvirkende effekt på alle levende væsner på jorden.[9]