One Tree Hill | |
---|---|
![]() | |
Information | |
Genre | Drama Sport |
Skabt af | Mark Schwahn[1] |
Medvirkende | Chad Michael Murray James Lafferty Hilarie Burton Bethany Joy Galeotti Sophia Bush Paul Johansson Barry Corbin Craig Sheffer Moira Kelly Barbara Alyn Woods Lee Norris Antwon Tanner Danneel Harris Jackson Brundage Kate Voegele |
Spilletid | Ca. 43 minutter |
Originalsprog | Engelsk ![]() |
Sæsoner og afsnit | |
Antal sæsoner | 9 |
Antal afsnit | 187 |
Produktion | |
Produktionsselskab | The WB (2003-2006) The CW (2006-) |
Location | North Carolina ![]() |
Produktionsland | ![]() |
Producent | Mark Schwahn ![]() |
Udsendt | |
Oprindelig sendt | 23. september 2003[1] |
Sendt ![]() | 30. november 2004 |
Musik | |
Soundtrack | One Tree Hill: Music From the Television Series, Volume 2 – Friends With Benefit[2], One Tree Hill - Music from the WB Television Series, The Road Mix – Music from the Television Series One Tree Hill: Volume 3, Music from One Tree Hill[3] ![]() |
Komponist | Mark Morgan ![]() |
Links | |
Officiel hjemmeside ![]() | |
One Tree Hill på AllMovie (engelsk) ![]() | |
One Tree Hill på IMDb (engelsk) ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
One Tree Hill er en amerikansk dramaserie med sport som et gennemgående tema. Sportstemaet drejer sig især om basketball, som spilles af de fleste mandlige hovedpersoner i serien. I hovedrollerne er Chad Michael Murray, James Lafferty, Hilarie Burton, Sophia Bush, Bethany Joy Galeotti, Paul Johansson og Moira Kelly. Første sæson startede på The WB 23. september 2003 og blev i Danmark første gang sendt på TV3 30. november 2004. Serien, som er skabt af Mark Schwahn, forsatte på The WB indtil 3. maj 2006, da det blev annonceret at The WB ville fusionere med tv-stationen UPN og danne The CW Television Network. Siden sæson 4 er serien blevet vist på The CW Television Network. Seriens skaber, Mark Schwahn har skrevet under på endnu en sæson, sæson syv, som begynder den 31. august 2009.[4]
Serien handler om de to halvbrødre Lucas og Nathan Scott, og deres liv i den fiktive by "Tree Hill" i North Carolina. I første sæson er halvbrødrene i gang med deres andet år på gymnasiet. Lucas er ikke særlig populær, hvorimod Nathan får masser af opmærksomhed via sin rolle som skolens basketballtalent. Efter træneren Whitey Durham sætter Lucas på holdet, ændrer tingene sig dog – der bliver konkurrence mellem de to brødre, da de begge to har et særligt talent for basketball. Konkurrencen imellem Lucas og Nathan kommer til at involvere mange andre personer, deriblandt Nathans kæreste Peyton Sawyer og hendes bedste veninde Brooke Davis. Også Lucas' bedste veninde Haley James Scott, hans mor Karen Roe, og drengenes fælles far Dan Scott involveres.
Seriens mest populære sæson er den anden sæson, der fik seertallet op på 4,3 millioner. Serien rykkede derved op på nummer 117 på listen over mest sete tv-serier i USA.[5] Til sammenligning lå tv-serien Lost som nummer 14 med et seertal på 16 millioner.[5] Siden seriens populære anden sæson er seertallet dalet med 1,5 millioner. Dette betyder, at seriens sjette sæson havde et seertal på 2,8 millioner, og One Tree Hill rykkede ned som nummer 170 på listen over mest sete tv-serier i USA.[6]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet about
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet r0809