Paris | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Frankrig | ||||
Borgmester | Anne Hidalgo | ||||
Region | Ile-de-France | ||||
Departement | Paris | ||||
Grundlagt | Ældste bebyggelse fra 4300 f. Kr. Den keltiske stamme Parisii bosatte sig i området fra omkring år 250 f.Kr. | ||||
Demografi | |||||
Paris kommune | 2.229.1621 (2013) | ||||
- Areal | 105 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 20.433 pr. km² | ||||
Byområde | 10.413.386[1] (2009) | ||||
- Areal | 2.723 km² | ||||
Storbyområde | 12.161.542[1] (2009) | ||||
- Areal | 14.518 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Højde m.o.h. | 65 m | ||||
Hjemmeside | www.paris.fr | ||||
Oversigtskort | |||||
Paris er Frankrigs hovedstad og ligger ved Seinen i det nordlige Frankrig, i hjertet af regionen Île-de-France. Paris har en anslået befolkning på 2.2 mio. (2016) inden for sine administrative grænser.[1]Det ubrudt bebyggede byområde i Paris strækker sig langt ud over byens administrative grænser og huser 10.413.386 (2009)[1] Et yderligere udvidet metropolområde centreret omkring byen, Paris' aire urbaine, er med en befolkning på ca. 12,1 millioner[2] et af de største byområder i Europa efter befolkning.[3]
Som en vigtig by gennem mere end to årtusinder er Paris i dag et af verdens førende forretnings- og kulturcentre, og byens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, massemedier, mode, videnskab og kunst bidrager til dens status som en af verdens større byer med New York og London globale byer.[4][5][6]
Paris-regionen (Île-de-France) er Frankrigs største centrum for økonomisk aktivitet. Med en omsætning på 500,8 milliarder euro producerede regionen mere end en fjerdedel af Frankrigs BNP i 2006.[7] Med La Défense, det største planlagte forretningsdistrikt i Europa,[8] er byen hjemsted for næsten halvdelen af alle de største franske firmaers hovedkvarterer såvel som for hovedkvartererne for femten af verdens 100 største firmaer.[9] Paris er også hjemby for mange internationale organisationer som UNESCO, OECD og Det Internationale Handelskammer (ICC).
Med over 30 millioner udenlandske besøgende hvert år er Paris den mest populære turistdestination i verden.[10] Byen har adskillige vartegn og turistattraktioner såsom Eiffeltårnet, Notre Dame, Champs-Elysées, Triumfbuen, Sacré Coeur-basilikaen, Invalides, Panthéon, Grande Arche og Opéra Garnier, verdenskendte institutioner som Louvre, Musée d'Orsay og Musée National d'Art Moderne og populære parker som Disneyland Resort Paris.
{{cite web}}
: Tjek |first=
(hjælp) (fransk)