Parisaftalen er en international aftale inden for FN’s klimakonvention UNFCCC, som drejer sig om begrænsning af udledning af drivhusgasser gennem grøn omstilling, klimatilpasning og finansiering heraf. Aftalen blev indgået på COP21-klimakonferencen i Paris i december 2015, og den træder i kraft i 2020.[1][2] 195 lande underskrev aftalen, som pr november 2017 er ratificeret af 171 lande.[3]Aftalen forpligter landene til at modvirke den globale opvarmning ved at holde den globale temperaturstigning under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau, og stræber mod en temperaturstigning på kun 1,5° C.[4]
Ifølge aftalen skal hvert af de deltagende lande opstille, planlægge og overvåge sine egne tiltag mod global opvarmning. Landene kan ikke tvinges til at opstille bestemte mål inden for bestemte tidsfrister,[5] men hvert mål skal overgå tidligere satte mål.
I juni 2017 meddelte den amerikanske præsident Trump, at USA agter at udtræde af aftalen i 2020, hvilket blev fordømt fra mange sider, både internationalt og i USA.
I juli 2017 offentliggjorde den franske miljøminister den franske regerings femårsplan om at forbyde alle benzin- og dieselkøretøjer i 2040, som del af Parisaftalen. Desuden skal der efter 2022 ikke længere indgå kul i fransk energiforsyning, foruden at op mod 4 mia € skal investeres i øget energieffektivitet.[6]
Efter at Joe Biden i januar 2021 havde erstattet Donald Trump som præsident, var en af hans første handlinger at omgøre Trumps beslutning,[7][8] således at USA genindtrådte i Parisaftalen den 19 februar 2021.[9][10]