Peter Naur | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. oktober 1928 Frederiksberg, Danmark |
Død | 3. januar 2016 (87 år) Herlev, Danmark |
Dødsårsag | Sygdom |
Nationalitet | Dansk |
Far | Albert Naur |
Ægtefælle | Christiane Floyd |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Tilknyttet | Datalogisk Institut ved Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, programmør, datalog |
Forskningsområde | Datalogi og Astronomi |
Arbejdsgiver | Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet (1969-1998), Regnecentralen (1959-1969) |
Arbejdssted | Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, Københavns Universitet, Regnecentralen, DTH, Niels Bohr Institutet |
Elever | Per Brinch Hansen |
Kendt for | sit arbejde med datalogi, BNF, ALGOL 60 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Rosenkjærprisen (1966), G.A. Hagemanns Guldmedalje (1963), Turing-prisen (2005), Computer Pioneer Award (1986) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Peter Naur (født 25. oktober 1928 på Frederiksberg, død 3. januar 2016)[2][3] var en dansk videnskabsmand, som blev internationalt kendt og anerkendt som pioner inden for datalogien. Han deltog i udviklingen af det indflydelsesrige programmeringssprog ALGOL 60, og han bragte metode og struktur ind i programmering. Han lagde navn til den såkaldte BNF (Backus–Naur Form), som siden starten af 1960'erne har været brugt til på en entydig måde at beskrive syntaks i de fleste programmeringssprog. Naur selv udtalte dog at han foretrak at forkortelsen stod for Backus Normal Form.[4] Han opfandt ordet datalogi men ordet har aldrig vundet udbredelse uden for Danmark udover Sverige.
Han gjorde sig også bemærket ved sin kontroversielle analyse af psykologi, og af hvordan mennesker tænker, hvor han er meget kritisk over for kunstig intelligens. Specielt var han inspireret af William James' måde at anskue psykologi på.
Peter Naur blev student fra Gammel Hellerup Gymnasium 1947. Han blev uddannet som astronom (mag.scient.) i 1949 og var fra 1953 til 1959 ansat på Københavns Universitets Astronomiske Observatorium. Han blev dr. phil. i 1957. Han fik interesse for datamater, og fra 1959 til 1969 var han ansat på Regnecentralen samtidig med, at han underviste på DTH (lektor fra 1961) og Niels Bohr Institutet. I 1963 modtog Peter Naur G.A. Hagemanns Guldmedalje og i 1966 Danmarks Radios Rosenkjær-pris.
I 1969 blev Peter Naur tilbudt stillingen som første danske professor i datalogi på Københavns Universitet med det formål at opbygge et Datalogisk Institut. Det blev til det, der i dag kendes som Datalogisk Institut ved Københavns Universitet eller i kort form: DIKU. Han forblev i denne stilling indtil 1998.
Peter Naur er eneste dansker, der har modtaget den prestigefyldte Turing Award. Ved overrækkelsen af denne benyttede Naur lejligheden til at holde en tale,[5] hvori han redegjorde for en teori om menneskehjernens virkemåde. Et hovedpunkt i Naurs synapse-teori er, at synapserne bliver påvirket af vaner, og ifølge Naur er det ikke muligt for en maskine at efterligne den menneskelige hjerne. Med sin teori forsøgte Naur således at modbevise ideen om kunstig intelligens.[6]
For fundamental contributions to programming language design and the definition of Algol 60, to compiler design, and to the art and practice of computer programming.