PlayStation 3 | |||
---|---|---|---|
(fra øverst, mod uret) Oprindeligt logo, nuværende logo, oprindelig model, Sixaxis controller, DualShock 3 controller, redesignet model | |||
Fabrikant | Sony Foxconn ASUSTeK for SCEI[1] | ||
Type | Videospilkonsol | ||
Generation | Syvende generation | ||
| |||
CPU | 3.2 GHz Cell Broadband Engine med 1 PPE & 7 SPE'er | ||
Grafik | 550 MHz Nvidia/SCEI RSX Reality Synthesizer | ||
Hukommelse | 256 MB XDR DRAM til systemet 256 MB GDDR3 video-RAM | ||
Medier | Blu-ray, dvd, cd (alle modeller) Super Audio Compact Disc (20 GB, 60 GB, 80 GB (CECHExx-modeller) | ||
Opbevaring | 2.5" SATA harddisk (20 GB, 40 GB, 60 GB, 80 GB, 120 GB, 160 GB, 250 GB, 320 GB eller 500 GB inkluderet) (opgradérbar) | ||
Styreenhed | Sixaxis DualShock 3 PlayStation Move | ||
Tilslutningsmuligheder |
| ||
Software version | 4.84[2] | ||
Onlinetjeneste | PlayStation Network | ||
Solgte enheder | 86,90 millioner (pr. 21. december 2018)[3] (detaljer) | ||
Bagudkompatibilitet | PlayStation (alle modeller) PlayStation 2 (nogle modeller) | ||
Forgænger | PlayStation 2 | ||
Efterfølger | PlayStation 4 |
PlayStation 3 (officielt markedsført som PLAYSTATION 3,[4] ofte forkortet PS3) er den tredje spillekonsol produceret af Sony Computer Entertainment, og efterfølgeren til PlayStation 2 som en del af PlayStation-serien. PlayStation 3 konkurrerer med Microsofts Xbox 360 og Nintendos Wii som en del af syvendegenerations spillekonsoller.
En markant egenskab som adskiller PlayStation 3 fra sine forgængere er dens online-spilletjeneste, PlayStation Network,[5] som står i kontrast til Sonys tidligere politik om at lade spiludviklerne selv stå for det at spille online.[6] Blandt andre af konsollens markant egenskaber er dens robuste multimedieevner,[7] tilslutningsmuligheder til PlayStation Portable,[8] og dens brug af et high-definition optisk diskformat, Blu-ray-disken, som sit primære lagringsmedie.[9] PS3'en var også den første Blu-ray 2.0-understøttende Blu-ray-afspiller på markedet.[10]
PlayStation 3 blev først udgivet 11. november 2006 i Japan,[11] 17. november 2006 i Nordamerika[12] og 23. marts 2007 i Europa og Oceanien.[13][14] Der fandtes to modeller ved lanceringen: en simpel model med en 20 GB harddisk (HDD), og en premiummodel med 60 GB HDD og flere yderligere egenskaber[15] (20 GB-modellen blev ikke udgivet i Europa eller Oceanien).[16] Siden da har der været flere revisioner af konsollens tilgængelige modeller.[17]