Back Regte klimming Afrikaans مطلع مستقيم Arabic Ascensión reuta AST Birbaşa çıxma Azerbaijani Прамое ўзыходжанне Byelorussian Простае ўзьняцьцё BE-X-OLD Ректасцензия Bulgarian বিষুবাংশ Bengali/Bangla Rektascenzija BS Ascensió recta Catalan

Rektascension

Figuren illustrerer ækvatorsystemet og dets koordinater rektascension og deklination. Den viser et udsnit af himlen, der måler 360° × 100° med himlens ækvator løbende gennem midten (sort ret linje). Desuden vises ekliptika, dvs. Solens årlige bane blandt stjernerne, med orange farve. Et himmellegemes position kan i ækvatorsystemet angives med to sfæriske koordinater, rektascensionen α (alfa) og deklinationen δ (delta). Rektascensionen måles fra forårspunktet, der som her traditionelt markeres med et stiliseret vædderhorn. Det er defineret som det punkt i ekliptika, hvor Solen om foråret krydser himlens ækvator for nordgående. Rektascensionen vokser mod venstre. Værdier er på figuren angivet både i gradmål og i tidsmål. Deklinationen måles vinkelret på ækvator voksende mod himlens nordpol. Position af Solen (☉) er markeret tre steder i banen. Til højre i forårspunktet, hvor dens koordinater er (α☉, δ☉) = (0°, 0°). Desuden 70° længere fremme i ekliptika; her er dens koordinater (α☉, δ☉) = (68° 22′, 26° 57′) = (4h 33m, 26° 57′). Og til venstre er Solens længde i ekliptika 270°, det er vintersolhverv, og dens koordinater er (α☉, δ☉) = (270°, −23° 27′) = (18h, −23° 27′).
Himlens lysstærkeste stjerne, Sirius, er markeret med blå farve. Stjernens koordinater er (α*, δ*) = (101° 17′, −16° 43′) = (6h 45m, −16° 43′). Nær himlens nordpol (δ = 90°, udenfor billedet) finder man den klare stjerne Polaris, hvis koordinater er (α*, δ*) = (2h 32m, 89° 16′).
Nogle af himlens stjernebilleder er medtaget på illustrationen. Fra venstre mod højre er det Aquila (Ørnen), Scorpius (Skorpionen), Bootes (Bjørnevogteren), Virgo (Jomfruen), Leo (Løven), Orion samt Pegasus med Pegasus-firkanten.
Animationen viser en opskåret himmelkugle med Jorden i centrum. Himlens ækvator er markeret med en vandret blå streg og ekliptika (Solens årlige bane) med rød farve. Et himmellegemes rektascension måles fra det af skæringspunkterne mellem ekliptika og ækvator, som Solen passerer ved forårsjævndøgn, forårspunktet. Rektascensionen vokser mod øst fra 0h til 24h. Himmellegemets deklination vises også. Til sidst demonstreres rektascension og deklination for de to klare stjerner Aldebaran og Sirius.

Ved et himmellegemes rektascension forstår man i astronomi den ene af to vinkelkoordinater, som bruges til at fastlægge dets position på himmelkuglen, nemlig himmellegemets vinkelafstand fra dets fodpunkt på ækvator til forårspunktet (se ovenstående illustration).[1]:10 [2]:252 [3]:80-81

Rektascensionen betegnes universelt med α (alfa) og måles traditionelt i timemål fra forårspunktet (α = 0h) voksende mod øst til α = 24h. Da 24h svarer til 360°, kommer 1h til at svare til 15°. Rektascensionen angives oftest i tidsmål (timer (h), bueminutter (m) og buesekunder (s)), men kan også omregnes til gradmål; se eksempler i billedteksten. Rektascensionen svarer til længdegraden, som i geografi benyttes til positionsangivelse. Den anden vinkelkoordinat er deklinationen δ (delta), der svarer til geografisk bredde.

På grund af jordaksens præcessionsbevægelse og stjernernes egenbevægelse ænder rektascension (og deklination) sig med tiden.

Ved forårsjævndøgn er Solens koordinater (α, δ) = (0h, 0°). Rektascensionen α vokser til 6h = 90° ved sommersolhverv, til 12h = 180° ved efterårsjævndøgn og videre til 18h = 270° ved vintersolhverv. Til turen én gang rundt, fra forårspunkt til forårspunkt, bruger Solen ét tropisk år på 365d 5h 48m 45s.

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet KlassAstr
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Brown
  3. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet StjHåndbog
From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne