| Robert Henriques | |
|---|---|
 Robert Henriques, maleri af Elisabeth Jerichau Baumann 1876-78. | |
| Personlig information | |
| Født | 14. december 1858  København, Danmark |
| Død | 29. december 1914 (56 år) Frederiksberg, Danmark |
| Gravsted | Mosaisk Vestre Begravelsesplads |
| Far | Martin Henriques |
| Søskende | Marie Henriques, Fernanda Henriques |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Komponist |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Robert Martin Henriques (født 14. december 1858 i København, død 29. december 1914 på Frederiksberg) var en dansk cellist, musikanmelder og komponist. Han var langt ude i familie med violinisten og komponisten Fini Henriques.
I barndomshjemmet kom flere af tidens fremtrædende musikpersoner, bl.a. Edvard Grieg og Anton Rubinstein. Robert Henriques uddannedes som cellist af Fritz Bendix og Franz Neruda og senere i Tyskland af Friedrich Grützmacher og David Popper og i musikteori af Edmund Kretschmer. Efter hjemkomsten optrådte han som solist og tog aktivt del i Københavns musikliv bl.a. som medstifter af foreningerne G-Dur og Symphonia og i nogle år som dirigent for Akademisk orkester. I 1887 fik han Det anckerske Legat.
Efter han forgæves kort før 1890 havde søgt en plads som cellist i Det Kongelige Kapel ophørte hans komponistvirksomhed, og i stedet blev han en indflydelsesrig skribent i hovedstadens musikliv. Han var musikanmelder ved flere aviser og holdt en ret skarp, men velunderbygget tone i sine artikler.