Ruslands annektering af Krim | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Den russisk-ukrainske krig | |||||||
Den russiske præsident Vladimir Putin underskriver tiltrædelsestraktaten (annektering) med Krim-ledere i Moskva, d. 18. marts 2014. |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Rusland | Ukraine | ||||||
Ledere | |||||||
|
|
Ruslands annektering af Krim skete de facto d. 18. marts 2014 i forbindelse med, at en traktat, som ville indlemme Krim-halvøen i Den Russiske Føderation, blev underskrevet ved en ceremoni i Moskva af den russiske præsident Vladimir Putin samt repræsentanter fra styret på Krim-halvøen. De jure skete denne indlemmelse d. 21. marts 2014, efter Føderationsrådet (det russiske senat eller overhuset) havde ratificerede førnævnte traktat.[1][2] Traktaten gjorde Krim til én af de 22 russiske republikker – under navnet Republikken Krim – dog med undtagelse af havnebyen Sevastopol, som fik en særstatus som en føderal by i Rusland.
Annekteringen af Krim-halvøen skete i kølvandet på Majdan-revolutionen i Kyiv (en del af Euromajdan), som d. 22. februar 2014 så den mere pro-russiske præsident Viktor Janukovitj blive væltet. Denne begivenhed udløste straks en såkaldt anti-Majdan-bevægelse og dertilhørende demonstrationer i store dele af det sydlige og østlige Ukraine, herunder særligt på Krim-halvøen. Allerede d. 23. februar var tusindvis af mennesker mødt op i havnebyen Sevastopol for at demonstrere mod den nye regering i Kyiv, som de betegnede som "fascister" og et "Bandera-regime".[3] Samtidig diskuterede den russiske præsident Vladimir Putin begivenheder i Ukraine med sine sikkerhedstjenestechefer og bemærkede, at "vi må begynde at arbejde på at returnere Krim til Rusland".[4][5][6]
Rusland fastholder, at annektering/inkorporeringen af Krim skete frivilligt og var i overensstemmelse med folks selvbestemmelsesret, da der forinden (d. 16. marts 2014) var blev afholdt en folkeafstemningen, hvor 95% havde stemt for at ville slutte sig Rusland. Af denne årsag har Putin derfor bl.a. fasholdt, at afstemningen og den efterfølgende annektering var i "overensstemmelse med normerne i international ret og FN-charteret".[7][8][9] Andre – herunder EU og USA – har betegnet folkeafstemning som værende "ulovlig".