Ruslands annektering af Krim

Ruslands annektering af Krim
Del af Den russisk-ukrainske krig
Den russiske præsident Vladimir Putin underskriver tiltrædelsestraktaten (annektering) med Krim-ledere i Moskva, d. 18. marts 2014.
Dato Uroligheder: 20. februar 2014 – 26. marts 2014 Annektering: de facto 18. marts 2014, de jure 21. marts 2014 Sted Krim-halvøen 45°18′N 34°24′Ø / 45.3°N 34.4°Ø / 45.3; 34.4 Resultat Formel annektering af Krim indtil den Den Russiske Føderation Rusland suspenderet fra G8 Internationale sanktioner mod Rusland
Parter
Rusland  Republikken Krim	Ukraine  Autonome Republik Krim
Ledere
Vladimir Putin Dmitrij Medvedev Sergej Sjojgu Valerij Gerasimov Alexander Vitko Oleg Belaventsev Alexej Djumin Sergej Aksionov Vladimir A. Konstantinov Victor Pshonka Rustam Temirgalijev Aleksej Tsjalyj	Oleksandr Turtjinov Arsenij Jatsenjuk Ihor Tenjuch Mykhailo Kutsyn Serhiy Hayduk Arsen Avakov Valentin Nalyvaichenko Andrij Parubij Anatoly Mogilev Sergey Kunitsyn Refat Tjubarov Mustafa Dzjemiljev

Ruslands annektering af Krim skete de facto d. 18. marts 2014 i forbindelse med, at en traktat, som ville indlemme Krim-halvøen i Den Russiske Føderation, blev underskrevet ved en ceremoni i Moskva af den russiske præsident Vladimir Putin samt repræsentanter fra styret på Krim-halvøen. De jure skete denne indlemmelse d. 21. marts 2014, efter Føderationsrådet (det russiske senat eller overhuset) havde ratificerede førnævnte traktat.^[1][2] Traktaten gjorde Krim til én af de 22 russiske republikker – under navnet Republikken Krim – dog med undtagelse af havnebyen Sevastopol, som fik en særstatus som en føderal by i Rusland.

Annekteringen af Krim-halvøen skete i kølvandet på Majdan-revolutionen i Kyiv (en del af Euromajdan), som d. 22. februar 2014 så den mere pro-russiske præsident Viktor Janukovitj blive væltet. Denne begivenhed udløste straks en såkaldt anti-Majdan-bevægelse og dertilhørende demonstrationer i store dele af det sydlige og østlige Ukraine, herunder særligt på Krim-halvøen. Allerede d. 23. februar var tusindvis af mennesker mødt op i havnebyen Sevastopol for at demonstrere mod den nye regering i Kyiv, som de betegnede som "fascister" og et "Bandera-regime".^[3] Samtidig diskuterede den russiske præsident Vladimir Putin begivenheder i Ukraine med sine sikkerhedstjenestechefer og bemærkede, at "vi må begynde at arbejde på at returnere Krim til Rusland".^[4][5][6]

Rusland fastholder, at annektering/inkorporeringen af Krim skete frivilligt og var i overensstemmelse med folks selvbestemmelsesret, da der forinden (d. 16. marts 2014) var blev afholdt en folkeafstemningen, hvor 95% havde stemt for at ville slutte sig Rusland. Af denne årsag har Putin derfor bl.a. fasholdt, at afstemningen og den efterfølgende annektering var i "overensstemmelse med normerne i international ret og FN-charteret".^[7][8][9] Andre – herunder EU og USA – har betegnet folkeafstemning som værende "ulovlig".

1. ^ D. 18. marts 2014: "Ukraine crisis: Putin signs Russia-Crimea treaty". BBC News. Hentet 08-02-2023
2. ^ D. 21. marts 2014: "Russia's upper house of parliament ratifies treaty on absorbing Crimea". Bangkok Post. Hentet 08-02-2023
3. ^ Amos, Howard (23. februar 2014): "Ukraine crisis fuels secession calls in pro-Russian south". The Guardian. Hentet 10-02-2023
4. ^ "Putin describes secret operation to seize Crimea". Yahoo News. 8. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
5. ^ "Putin reveals secrets of Russia's Crimea takeover plot". BBC News. 9. marts 2015.
6. ^ "Vladimir Putin describes secret meeting when Russia decided to seize Crimea". The Guardian. Agence France-Presse. 9. marts 2015. Hentet 14. april 2016.
7. ^ Mike Collett-White; Ronald Popeski (16. marts 2014). "Crimeans vote over 90 percent to quit Ukraine for Russia". Reuters. Hentet 8. marts 2015.
8. ^ Boris N. Mamlyuk (6. juli 2015). "The Ukraine Crisis, Cold War II, and International Law". The German Law Journal. SSRN 2627417.
9. ^ Harding, Luke & Walker, Shaun (16. marts 2014): "Crimea votes to secede from Ukraine in 'illegal' poll". The Guardian. Hentet 08-02-2023