Russisk intervention i Syrien 2015 | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Borgerkrigen i Syrien | |||||||
Russisk Su-34 i Syrien. |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Rusland Støttet af: Politisk støtte | Islamisk Stat Jabhat al-Nusra Ahrar ash-Sham Jaysh al-Islam Støttet af Den Frie Syriske Hær Støttet af: |
||||||
Ledere | |||||||
Vladimir Putin Sergej Sjojgu Viktor Bondarev Ramzan Kadyrov [13] Bashar al-Assad Fahd Jassem al-Freij Jamil Hassan Abdullah Ayyoub Fuad Masum Haider al-Abadi Ali Khamenei Hassan Rohani Hassan Nasrallah | Abu Bakr al-Baghdadi Abu Mohammad al-Julani Abu Yahia al-Hamawi Zahran Alloush † [14] Abdul-Ilah al-Bashir Barack Obama [15] |
||||||
Involverede enheder | |||||||
Rusland
| ISIL-militante Al-Nusra militante Ahrar_ash-Sham militante Tajammu al-Izzah CIA [18] |
||||||
Styrke | |||||||
Rusland Mandskab
Fly
Kampvogne
Flåde
| Islamisk Stat
Ahrar ash-Sham
|
||||||
Tab | |||||||
Rusland | Islamisk Stat
Jabhat al-Nusra
Ahrar ash-Sham
Den Frie Syriske Hær
|
Den 30. september 2015 godkendte det russiske føderationsråd enstemmigt et forslag fra Ruslands præsident Vladimir Putin om militær intervention i Syrien. Baggrunden var, at Syriens regering havde anmodet Rusland om militær bistand. Samme dag bombede Ruslands luftvåben for første gang militære mål i Syrien. Rusland etablerede i 2015 en luftbase i Syrien, Khmejmim Air Base, nær den nordvestsyriske kystby Latakia. Basen udgør sammen med flådebasen i Tartus grundlaget for Ruslands fysiske tilstedeværelse i Syrien, og der er siden interventionen i 2015 foretaget en række militæroperationer mod syriske oprørere, herunder militante terrorister fra bl.a. Islamisk Stat og al-Qaeda.
Forud for interventionen rejste Israels premierminister Benjamin Netanyahu den 21. september 2015 til Moskva, hvor han mødtes med Putin. På mødet indgik de en aftale om fælles russisk-israelsk koordination af aktiviteter i Syrien med det formål at "undgå utilsigtede hændelser". [30]
Den 27. september 2015 oprettede Rusland et center i Bagdad med Syrien, Irak og Iran til udveksling af efterretninger om militante islamister landene i mellem.[31]
Den 4. oktober 2015 meddelte også Egypten, at man støtter den russiske intervention. [4]
Da den syriske stat formelt set har anmodet Rusland om interventionen, er der ikke umiddelbart noget folkeretsligt problem.[32]
Den 6. oktober 2015 meddelte Rusland, at man også vil overveje angreb i Irak, hvis landets regering anmoder om det. [33]
Den 7. oktober 2015 gik Ruslands flåde ind i interventionen, da fire russiske krigsskibe fra Det Kaspiske Hav affyrede i alt 22 krydsermissiler over 1500 km. ind over Iran og Irak mod mål i Syrien. [16]
Den 9. oktober 2015 meddelte Ruslands Forsvarsministerium, at man har dræbt mere end 300 militante, herunder to ISIL-ledere under interventionen. [34]
Den 17. oktober 2015 udtalte Slovakiets premierminister Robert Fico, at man støtter Ruslands intervention imod terrorister i Syrien, og at man bør inddrage Syriens præsident Bashar al-Assad i en løsning af konflikten. [8] Slovakiet er medlem af både EU og NATO.
Den 20. oktober 2015 var Syriens præsident Bashar al-Assad på besøg i Moskva, hvor han mødtes med Ruslands præsident Vladimir Putin. På mødet talte de om fælles strategi i kampen mod terror og demonstrerede fortsat sammenhold om situationen i Syrien. [35]
Den 25. oktober 2015 godkendte Iraks parlament russiske missioner i Irak. [1]
I december 2017 meddelte Rusland, at man har indgået en aftale med Syrien om etablering af permanent russisk militær tilstedeværelse i Syrien på luft- og flådebaser i Latakia og Tartus, som Rusland overtager suveræniteten over og udvider. Syrien skal garantere sikkerhed for baserne og russisk personel nyder diplomatisk immunitet i Syrien. Traktaten, der sikrer Rusland en luftbase i mellemøsten og flåden adgang til Middelhavet med atomfartøjer, er bindende i mindst 49 år med mulighed for automatisk forlængelse. [36]