Saladin | |
---|---|
Personlig information | |
Født | يُوسُف بن نجم الدين أيُّوب 1138 Tikrit Castle[1], Irak |
Død | 4. marts 1193 Damaskus, Syrien |
Dødsårsag | Infektionssygdom |
Gravsted | Aziziyeh Madrasa[2] |
Far | Najm ad-Din Ayyub |
Mor | Sitt al-Mulk Khatun |
Søskende | Turan-Shah, Tughtakin ibn Ayyub, Sitt al-Sham, Nur al-Din Shahanshah, Rabia Khatoon, Al-Adil I |
Ægtefælle | Ismat ad-Din Khatun |
Børn | Al-Aziz Uthman, Az-Zahir Ghazi, Al-Afdal ibn Salah ad-Din |
Familie | Shirkuh[3] (farbror) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Guvernør, militærperson |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Saladin (kurdisk: سەلاحەدینی ئەییووبی, Selahaddîn Eyûbî; arabisk: Salah ad-Din Yusuf Ibn Ayyub, صلاح الدين يوسف ابن ايوب; Salah ad-Din; fulde navn: al-Malik al-Nasir Salah al-Din Abu al-Muzaffer Yusuf ibn Ayyub ibn Shadi[4]; født 1137 eller 1138, død 4. marts 1193) var en kurdisk muslimsk hærfører, der blev sultan i Egypten og Syrien og grundlagde Ayyubide-dynastiet. Han spillede en hovedrolle som leder af den muslimske modstand mod korsfarerne i Mellemøsten og generobrede Jerusalem i 1187. På sit højdepunkt omfattede hans sultanat Egypten, Syrien, Mesopotamien, Hijaz, Yemen og andre dele af Nordafrika.
Saladin har fået et meget positivt eftermæle i både den kristne og muslimske verden som en person, der er kendt for sin ridderlighed og barmhjertighed.