Satellit

Denne artikel omhandler rumfart. For Melodi Grand Prix-vinderen 2010, se Satellite.

Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer. Normalt forstås "satellit" dog primært som et ubemandet fartøj i kredsløb om Jorden. Eksempelvis vejrsatellitter, kommunikationssatellitter, astronomisatellitter og spionsatellitter.

Kommunikationssatellitter kredser oftest i den geostationære bane i cirka 36.000 kilometers højde, således at de befinder sig i samme position set fra jorden.

Området 400-1.000 kilometer kaldes lav jordbane og foretrækkes af rumstationer (som ISS) og almindelige satellitter, fordi det ligger lige oven for atmosfæren, men under Van Allen-bælterne, og er nemmest at nå med raketter.^[1] Spionsatellitter vil sædvanligvis også befinde sig i lave baner, for eksempel kredser de amerikanske optiske KH-11-satellitter i 380-860 kilometers højde og Lacrosse radar-satellitterne i 650 kilometers højde.^{[kilde mangler][2][3]}

Kommunikationssatellitter er blevet stadig vigtigere elementer i nutidens globale kommunikation. Globale nyhedsstrømme, internetkommunikation og GPS-tracking er blot nogle få eksempler, som i dag er bredt tilgængelige, og som er totalt afhængige af disse kommunikations- og navigationssatellitter.

Det punkt i en satellits kredsløb, hvor den er længst fra Jorden kaldes Apogæum, mens Perigæum er det punkt i en satellits kredsløb, hvor den er tættest på Jorden.

1. ^ "Hvem ejer lav jordbane?" René Fléron. Ingeniøren, 4. sep 2019
2. ^ Thomas A.E. Andersen, "USA er ved at løbe tør for spionsatellitter", Ingeniøren, nr. 31, 4. august 2006.
3. ^ Lidt om satellitbaner Ingeniøren