Slaget ved Tewkesbury, som fandt sted den 4. maj 1471, var et af de afgørende slag i Rosekrigene i England. De styrker, der var loyale over for Huset Lancaster, led et knusende nederlag til hæren loyal over for det rivaliserende Hus York under dets monark, kong Edvard 4. Lancaster-arvingen, Edvard, prins af Wales, og mange prominente adelsmænd, der støttede Huset Lancaster, blev dræbt under slaget eller henrettet. Lancaster-kongen, Henrik 6. af England, der var fange i Tower of London, døde eller blev myrdet kort efter slaget. Tewkesbury genoprettede den politiske stabilitet til England indtil Edvard 4.'s død i 1483.
- ^ Weir, p.406
- ^ a b Warner, p.96
- ^ Weir, p.407