Stavropol kraj Ставропольский край | |||
Kraj | |||
|
|||
Nationalsang: ingen | |||
Land | ![]() | ||
---|---|---|---|
Føderalt distrikt | Nordkaukasiske | ||
Økonomisk region | Nordkaukasiske | ||
Officielle sprog | Russisk | ||
Administrativ center | Stavropol | ||
Areal | 66.160 km² (nr. 45) | ||
Indbyggertal | 2.884.363 (2025) (nr. 16) | ||
Grundlagt | 10. januar 1934 | ||
Lovgivende forsamling | Dumaen i Stavropol kraj | ||
- Guvernør | Vladímir Vladímirov | ||
Hjemmeside: Stavropol krajs hjemmeside | |||
Stavropol kraj (russisk: Ставропо́льский край, tr. Stavropolskij kraj) er en kraj (administrativ region) i Rusland. Krajen har 2.884.363 (2025) indbyggere og et areal på 66.160 km². Det administrative center er Stavropol, der har 450.680 (2020)[1] indbyggere. Andre større byer i krajen er Pjatigorsk (russisk: Пятигорск) med 143.428 (2024) indbyggere, Kislovodsk (russisk: Кисловодск) med 126.423 (2024) indbyggere og Nevinnomyssk (russisk: Невинномысск), der har 114.556 (2024) indbyggere. Det føderale distrikt Nordkaukasus grænser op til det Kaspiske Hav.
Stavropol kraj ligger i det kuperede forland til Kaukasus, den nordlige del af regionen udgør Manytsch-lavningen. Regionen grænser op til flere af de mindre, men urolige kaukasusrepublikker, hvilket har medført periodevis væbnet indtrængen og adskillige terrorangreb, bemærkelsesværdigt bl.a. terrorangrebet i Budyonnovsk i 1995 (140+ døde) og selvmordsangrebet mod et tog i 2003 (46+ døde).
Stavropol kraj grænser op til Rostov oblast, Krasnodar kraj samt de russiske republikker Kalmykija, Dagestan, Tjetjenien, Kabardino-Balkaria og Karatjajevo-Tjerkessien.
Økonomien er baseret på landbrug (korn, solsikker, dyrehold), industri (fødevareforædling, elektronik, maskindele) og turisme. Turisme er vigtig i og med, at regionen har en række spa-centre opført i forbindelse med mineralkilder, det bedst kendte af dem hedder Kislovodsk.