Stjernebillede

Equirectangular plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget.
Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).

Stjernebillede kaldes hvert af de områder som nattehimlen er opdelt i. Stjernebilleder er et praktisk hjælpemiddel for astronomer når de ønsker at fortælle omtrent hvor på himmelen en observation er gjort.

I moderne tid inddeles himlen i 88 stjernebilleder med veldefinerede grænser. Ét af dem, Slangen, består dog af to adskilte komponenter.

Navnene på de fleste stjernebilleder er fra oldtidens middelhavsområde, og mange er opkaldt efter mytologiske skikkelser. Dog er der en del nyere navne på den sydlige halvkugle, fordi stjernerne var ukendte (for europæere) indtil o. 1500. Mange klare stjerner og andre objekter har navne der afslører i hvilket stjernebillede de ligger.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne