Republikken Sudan جمهورية السودان Ǧumhūriyyat as-Sūdān | |
---|---|
Hovedstad | Khartoum 15°35′N 32°31′Ø / 15.583°N 32.517°Ø |
Største by | Omdurman |
Officielle sprog | Arabisk og Engelsk |
Regeringsform | Republik |
Abdel Fattah al-Burhan | |
vacant | |
Uafhængighed fra Storbritannien og Egypten | |
• Erklæret | 1. januar 1956 |
Areal | |
• Total | 1.886.068 km2 |
5,2 | |
Befolkning | |
• Anslået | 40.533.330 (2017)[1] |
• Tæthed | 21,5/km2 |
BNP (nominelt) | USD 34,23 mia. (2021)[2], USD 51,66 mia. (2022)[3] |
Valuta | Sudansk pund (SDD ) |
Tidszone | UTC+2 (CAT) |
Kendings- bogstaver (bil) | SUD |
Luftfartøjs- registreringskode | ST |
Internetdomæne | .sd |
Telefonkode | +249 |
ISO 3166-kode | SD, SDN, 729 |
Sudan (arabisk: السودان, tr. as-Sūdān), officielt Republikken Sudan (arabisk: جمهورية السودان, tr. Jumhūriyyat as-Sūdān), er et land i Nordøstafrika. Det grænser op til Egypten i nord, Rødehavet i nordøst, Libyen i nordvest, Tchad i vest, Etiopien i sydøst, Eritrea i øst, Sydsudan i syd og Den Centralafrikanske Republik. Landet har et indbyggertal på ca. 41,5 millioner (2019).[4] Sudan er med sine 1.886.068 km2 Afrikas og den arabiske verdens tredje største land. Før Sydsudans løsrivelse fra Sudan 9. juli 2011, var det forenede Sudan det største land i Afrika og den arabiske verden. Landets største religion er islam, og dets officielle sprog er arabisk og engelsk.[5] Hovedstaden Khartoum ligger ved Blå og Hvide Nils sammenløb. Siden 2011 har Sudan været præget af en voldelig militærkonflikt i delstaterne Sydkordofan og Blå Nil.
Sudans historie strækker sig tilbage til den faraoniske oldtid. Det udgjorde oprindeligt Kongeriget Kerma (ca. 2500-1500 f.Kr.), der blev indlemmet i Egyptens Nye Rige (ca. 1500-1070 f.Kr.). Det sudanske kongerige Kush (ca. 785 f.Kr.-350 e.Kr) undertvang senere selv Egypten. Efter Kushs sammenbrud, grundlagde nubierne de tre kristne kongedømmer Nobatia, Makuria og Alodia. De to sidstnævnte ophørte først med at eksistere omkring 1500. Størstedelen af Sudan blev i 1300- og 1400-tallet befolket af arabiske nomader. Fra 1500- til 1800-tallet var det centrale og østlige Sudan underlagt sultanatet Funj, mens Darfur-sultanerne herskede i vest og osmannerne i nord. Denne periode var præget af voldsom islamisering og arabisering.
Sudan blev 1820-1874 erobret af Egypten. Det strenge egyptiske styre blev 1881-1885 mødt af modstand fra den selverklærede mahdi Muhammad Ahmad, hvilket førte til grundlæggelsen af en kortvarig islamisk stat. Briterne styrtede denne stat i 1898, og Sudan blev i årtierne herefter underlagt britisk og egyptisk kontrol.
1900-tallet var ligesom i resten af de europæiske kolonier præget af en voksende selvfølelse, og i 1953 gav briterne Sudan selvstyre og efterfølgende opnåede uafhængighed i 1956. Siden uafhængigheden har Sudan været præget af en lang række ustabile regeringer, militærstyrer og uafhængighedsbevægelser. I 1983 indførte militærlederen Gaafar Nimeiry sharia, hvilket forværrede kløften mellem det muslimske nord og animistisk-kristne syd. De sproglige, religiøse og politiske forskelle kulminerede i en langvarig borgerkrig mellem nordlige regeringsstyrker og sydlige oprørsgrupper, hvis vigtigste fraktion var Det Sudanske Folks Befrielseshær. Den næsten 30 år lange borgerkrig førte i 2011 til dannelsen af et uafhængigt Sydsudan.[6] Sudan var fra 1998 til 2019 underlagt Omar al-Bashirs militærdiktatur. Hans hårdhændede styre førte i 2003 til krigen i Darfurs udbrud, hvor Bashir blev anklaget for etnisk udrensning. Efter langvarige protester mod Bashirs styre, der brød ud i slutningen af 2018, blev Bashir afsat ved et kup i 2019.[7] Sudan styres af et Suverænitetsråd (Sovereignity Council of Sudan) siden 20. august 2019, og det forventes at sidde til november 2022.