Svenstrup | |
---|---|
![]() | |
Overblik | |
Land | ![]() |
Region | Region Nordjylland |
Kommune | Aalborg Kommune |
Sogne | Svenstrup & Godthåb |
Grundlagt | 1700-tallet |
Postnr. | 9230 Svenstrup J |
UN/LOCODE | DKSVN ![]() |
Demografi | |
Svenstrup by | 7.861[1] (2024) |
Kommunen | 223.174[1] (2024) |
- Areal | 1.143,99 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Højde m.o.h. | 23 m ![]() |
Hjemmeside | www.aalborg.dk |
Oversigtskort | |
Svenstrups beliggenhed 56°58′36″N 9°50′31″Ø / 56.97667°N 9.84194°Ø |
Svenstrup er en stationsby i Himmerland med 7.861 indbyggere (2024)[1] beliggende i Svenstrup- & Godthåb Sogne 10 km. syd for Aalborg Centrum og tre km. syd for Aalborg bydelen Skalborg. Byen ligger i Region Nordjylland og hører til Aalborg Kommune. Svenstrup fungerer i realiteten som satellitby til Aalborg og er sammenvokset med nabobyen Godthåb til ét samlet byområde.
I den nordlige del af byen finder man Svenstrup Kirke der stammer fra den romanske byggeperiode 1150-1200. Kirken ligger højt placeret i terrænet over Guldbækkens dal. Ved kirken findes en mindesten til ære for Skipper Clement.