Tristan da Cunha | |
---|---|
Hovedstad og største by | Edinburgh of the Seven Seas 37°4′S 12°19′V / 37.067°S 12.317°V |
Officielle sprog | Engelsk |
Demonym | Tristanier |
Regeringsform | Del af Saint Helena, Ascension og Tristan da Cunha |
• Administrator | David Morley |
Først beboet | |
Areal | |
• Total | 207 km2 |
Befolkning | |
• Folketælling 2023 | 238 |
• Tæthed | 1,4/km2 |
Valuta | Pound sterling (£), Saint Helena pound, Tristan da Cunha pound (GBP ) |
Tidszone | UTC+0 (GMT) |
Kører i | venstre side af vejen |
Internetdomæne | .sh |
Telefonkode | +290 |
ISO 3166-kode | TA |
Tristan da Cunha er en øgruppe i Sydatlanten med 238 indbyggere (2023), og består af fire store vulkanøer. Tristan da Cunha er navnet på hovedøen og hele øgruppen. Andre større øer i øgruppen er Inaccessible Island og Nightingale Island. Det er den mest afsides beliggende beboede øgruppe i verden med 2.000 km til nærmeste beboede sted, hvilket er Sankt Helena, 2.400 km til nærmeste fastland i form af Sydafrika, 3.360 km til Sydamerika og 3700 km til Antarktis.
Kun hovedøen er befolket. Øen er en kegleformet vulkanø og ca. 12 km i diameter. Tristan da Cunha er sammen med Gough Island, 395 km væk, en del af Sankt Helena, Ascension og Tristan da Cunha som igen er et Britisk oversøisk territorium.
Tristan da Cunha havde i 2017 265 indbyggere. Kun ni efternavne er i brug. Sproget er engelsk og befolkningen tilhører Den anglikanske kirke. På grund af endogami (øboerne gifter sig stort set kun med andre øboere) er astma og glaukom udbredt.