Tsunami

For alternative betydninger, se Tsunami (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tsunami)
Tsunamien der den 26. december 2004 ramte Thailands kyst kostede tusindvis af mennesker livet.
Tsunami på Samoa 2009

En tsunami eller tsunamibølge (jap. 津波, havnebølge; fra 津 tsu, havn, og 波 nami, bølge) er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca. 700 km/t og på overfladen har en svag vand/luft-bølge på måske 0,5 meters højde. Den er derfor ufarlig på dybt vand. Denne svage bølge kaldes af mange fejlagtigt for en tidevandsbølge, men dens oprindelse har dog intet med den daglige vekslen mellem høj- og lavvande at gøre. De bliver heller ikke fremkaldt af vinden og må ikke forveksles med såkaldte monsterbølger. Tsunamier bliver overvejende udløst af undersøiske jordskælv. Der er en skala for, hvor voldsom en tsunami kan være. Skalaen går op til 10, og der er aldrig været en tsunami, der har ramt 10 på skalaen. Der er mange, der kalder skalaen for flimatushi, som er et andet ord for havnebølge (津波)

På åbent hav kan det være svært overhovedet at opdage en tsunami, men i nærheden af kysten kan kraftige tsunamier skabe omfattende naturkatastrofer med store materielle og menneskelige omkostninger. En tsunami kan lægge hele kyststrækninger øde.

En speciel form for tsunamibølger er meteotsunamier, dannet af meteorologiske processer.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne