Back Hernubare energie Afrikaans Erneuerbare Energien ALS Enerchía renovable AN طاقة متجددة Arabic طاقه متجدده ARZ Enerxía renovable AST Bərpa olunan enerji Azerbaijani Тулыланыусы энергия Bashkir Atsinaujėnontė energėjė BAT-SMG Узнаўляльная энергія Byelorussian

Vedvarende energi

Den synkende sol over denne tyske rapsmark er både drivkraften bag vinden som får møllerne til at lave strøm og fotosyntesen som får rapsen til at gro, så der kan høstes rapsfrø til biodiesel.
Den vedvarende energis andel af EU-landenes samlede energiforbrug i 2019.
I 2013 udgjorde vedvarende energi 19% af verdens totale energiforbrug.
Den soldrevne PlanetSolar foretog i 2012 som den første af sin slags en jordomsejling.

Vedvarende energi (eller alternativ energi) er energi som kommer fra vedvarende kilder, altså kilder som inden for et menneskes levetid er uudtømmelige,[1][2] såsom sollys, vind, nedbør, tidevand, bølger og jordvarme, det sidste også kaldet geotermisk energi.[3] Vedvarende energi anvendes især på fire områder: elproduktion, fjernvarme, transport og energiforsyning i afsides egne, hvor der ikke er forsyningslinjer.[4]

Ifølge en REN21-rapport[5] stod vedvarende energi i 2014 for for 19,2% af verdens energiforbrug og i 2015 for 23,7% af verdens elproduktion. Energiforbruget udgøres dels af varmeenergi, med 8,9% fra traditionel biomasse, 4,2% fra moderne biomasse, jordvarme og solvarme, mens 3,9% er elektricitet fra vandkraft og 2,2% er elektricitet fra vindmøller, solceller, jordvarme og biomasse. Verden over blev der i 2015 investeret for mere end 286 mia US$ i vedvarende energi, hvor lande som Kina og USA tegnede sig for store investeringer i vind, vand, sol og biomasse.[6] Det anslås, at der verden over er 7,7 mio arbejdspladser inden for vedvarende energi, med solcelleanlæg som den største sektor.[7] I 2015 var mere end halvdelen af al nybygget eletricitetsproduktion vedvarende.[8]

I modsætning til fossile brændsler som olie, gas og kernekraft er vedvarende energi tilgængelig i de fleste egne eller lande. En hurtig udbygning af vedvarende energi, fx i form af grøn omstilling, forbedrer forsyningssikkerheden mht energi foruden at det indebærer økonomiske fordele.[9] For nylig har undersøgelser vist,[10] at hvis udlederne af drivhusgasser gøres juridisk ansvarlige for de deraf følgende skadevirkninger, vil dette virke stærkt motiverende for anvendelse af vedvarende energi. Internationale meningsmålinger har vist, der er stor opbakning bag overgang til vedvarende energi fra fx sol og vind.[11] I mere end 30 lande udgør vedvarende energi mere end en femtedel af energiforsyningen, og markedet for vedvarende energi forudses de kommende år at fortsætte sin kraftige vækst.[12] I Island og Norge kommer i dag al elektricitet fra vedvarende energi, og mange andre lande har sat sig som mål i fremtiden at blive forsynet 100% med vedvarende energi. I Danmark har regeringen vedtaget, at hele energiforsyningen, dvs elektricitet, transport og opvarmning/afkøling skal komme fra vedvarende energi i 2050.[13]

Vedvarende energi produceres oftest på store anlæg, men teknologierne bag vedvarende energi passer også godt til afsides egne uden energi-infrastruktur som rørledninger og højspændingskabler, fx i ulande, hvis udvikling er meget afhængig af energiforsyning.[14] Ifølge den tidligere generalsekretær for FN Ban Ki-moon kan vedvarende energi være stærkt medvirkende til at hjælpe de fattigste lande til mere velstand.[15] Det meste vedvarende energi er elektricitet, og vækst inden for vedvarende energi er derfor i et bestemt område ofte forbundet med udbygning af elnettet, hvilket har en række fordele: Elektricitet kan på effektiv vis konverteres til varmeenergi eller til mekanisk energi, som ikke forurener der hvor det skal bruges.[16][17] Elproduktion fra vedvarende kilder har højere virkningsgrad end fra de fleste traditionelle energikilder, og kraftværkskapaciteten kan derfor sænkes, i sammenligning med kraftværker på fossile brændsler, hvor der ofte er et energitab på 40 til 65%.[18]

Produktion af vedvarende energi bliver hele tiden billigere og mere effektiv, og dens andel af det totale energiforbrug vokser. Endnu i disse år øges forbruget af kul og olie, men det stagnerer formentlig omkring 2020, hvor væksten i stedet ligger i vedvarende energi og naturgas.[19][20]

  1. ^ Volker Quaschning: Regenerative Energiesysteme. Technologie – Berechnung – Simulation. 8. aktualisierte Auflage. München 2013, S. 34.
  2. ^ Anette Regelous, Jan-Peter Meyn (2011): Erneuerbare Energien – eine physikalische Betrachtung, i: Didaktik der Physik, Physikalisches Institut, Didaktik der Physik, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg
  3. ^ Ellabban, Omar; Abu-Rub, Haitham; Blaabjerg, Frede (2014). "Renewable energy resources: Current status, future prospects and their enabling technology". Renewable and Sustainable Energy Reviews. 39: 748–764 [749]. doi:10.1016/j.rser.2014.07.113. ISSN 1364-0321.
  4. ^ REN21 (2010). Renewables 2010 Global Status Report p. 15.
  5. ^ Renewables 2017 Global status report
  6. ^ REN21, Global Status Report 2016. Retrieved 8th June 2016.
  7. ^ IRENA, Renewable energy and jobs, Annual review 2015, IRENA.
  8. ^ Vaughan, Adam (25. oktober 2016). "Renewables made up half of net electricity capacity added last year" – via The Guardian.
  9. ^ International Energy Agency (2012). "Energy Technology Perspectives 2012" (PDF).
  10. ^ Heidari, Negin; Pearce, Joshua M. (2016). "A Review of Greenhouse Gas Emission Liabilities as the Value of Renewable Energy for Mitigating Lawsuits for Climate Change Related Damages". Renewable and Sustainable Energy Reviews. 55C: 899-908. doi:10.1016/j.rser.2015.11.025.
  11. ^ "Global Trends in Sustainable Energy Investment 2007: Analysis of Trends and Issues in the Financing of Renewable Energy and Energy Efficiency in OECD and Developing Countries" (PDF). unep.org. United Nations Environment Programme. 2007. s. 3. Arkiveret fra originalen (PDF) 13. oktober 2014. Hentet 13. oktober 2014.
  12. ^ REN21 (2013). "Renewables global futures report 2013" (PDF). (Webside ikke længere tilgængelig)
  13. ^ Vad Mathiesen, Brian; et al. (2015). "Smart Energy Systems for coherent 100% renewable energy and transport solutions". Applied Energy. 145: 139-154. doi:10.1016/j.apenergy.2015.01.075. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |last2= (hjælp)
  14. ^ World Energy Assessment (2001). Renewable energy technologies Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine, p. 221.
  15. ^ Steve Leone (25. august 2011). "U.N. Secretary-General: Renewables Can End Energy Poverty". Renewable Energy World. Arkiveret fra originalen 28. september 2013. Hentet 2. april 2018.
  16. ^ Armaroli, Nicola; Balzani, Vincenzo (2011). "Towards an electricity-powered world". Energy and Environmental Science. 4: 3193-3222. doi:10.1039/c1ee01249e.
  17. ^ Armaroli, Nicola; Balzani, Vincenzo (2016). "Solar Electricity and Solar Fuels: Status and Perspectives in the Context of the Energy Transition". Chemistry – A European Journal. 22: 32-57. doi:10.1002/chem.201503580.
  18. ^ Volker Quaschning, Regenerative Energiesysteme. Technologie – Berechnung – Simulation. 8th. Edition. Hanser (Munich) 2013, p. 49.
  19. ^ Electric cars and cheap solar 'could halt fossil fuel growth by 2020' The Guardian
  20. ^ http://www.carbontracker.org/wp-content/uploads/2017/02/Expect-the-Unexpected_CTI_Imperial.pdf pg3 & pg30
From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne