Venezuela

Den Bolivarianske Republik Venezuela República Bolivariana de Venezuela
Flag Nationalvåben
Motto: Dios y Federación
Nationalmelodi: Gloria al Bravo Pueblo
Hovedstad og største by	Caracas 10°30′N 66°56′V / 10.500°N 66.933°V / 10.500; -66.933
Officielle sprog	Spansk
Regeringsform	Republik
• Præsident	Nicolás Maduro
Uafhængighed  fra Spanien
• Erklæret	5. juli 1811
• Anerkendt	24. juni 1821
Areal
• Total	912.050 km2
• Vand (%)	0,3%
Befolkning
• Anslået	28.515.829 (2019)
• Tæthed	31,3/km2
Valuta	Bolívar (VEB)
Tidszone	UTC-4:30
Kendings- bogstaver (bil)	YV
Luftfartøjs- registreringskode	YV
Internetdomæne	.ve
Telefonkode	+58
ISO 3166-kode	VE, VEN, 862

Venezuela [vænəsuˈe·la], officielt Den Bolivarianske Republik Venezuela (spansk: República Bolivariana de Venezuela), er et land i det nordlige Sydamerika. Venezuela grænser op til Colombia i vest, Brasilien i syd, Guyana i øst, de nederlandske ABC-øer i nord, og øerne Trinidad og Tobago i nordøst. Venezuela har et areal på 916.445 km² og et indbyggertal på over 31 millioner.^[1] Venezuela er et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturlig biodiversitet, og det er verdens 7. mest biodiverse land.^[2] De zoologiske habitater og botaniske levesteder strækker sig fra Andesbjergene i vest til Amazonbassinet i syd. Mellem disse to yderpunkter ligger de omfattende græssletter Los Llanos. Mod nord ligger den caribiske kyst og mod øst Orinocodeltaet.

Det nuværende Venezuela blev koloniseret af Spanien i 1522, selvom området allerede var beboet af indfødte stammer. I 1811 erklærede Venezuela sig som det første spansk-amerikanske territorium for uafhængigt. Det lykkedes dog først at sikre uafhængigheden i 1821. I begyndelsen indgik Venezuela som en del af Republikken Storcolombia, der var en statsdannelse bestående af tidligere spanske besiddelser. Først i 1830 opstod den nuværende stat Venezuela. Landet var i det 19. århundrede præget af politisk uro og totalitarisme, og regionale caudillos (militærmænd) dominerede venezuelansk politik indtil midten af det 20. århundrede. Venezuela har siden 1958 haft en række demokratiske regeringer. Økonomiske kriser førte i 1980'erne og 1990'erne til alvorlige politiske uroligheder, bl.a. de dødelige Caracazo-protester (1989), to fejlslagne statskup mod præsident Carlos Andrés Pérez (1992), og rigsretssagen mod samme præsident for at have taget af statskassen (1993). Disse begivenheder førte til generel mistillid til det politiske establishment, og i 1998 vandt den tidligere kupdømte officer Hugo Chávez præsidentvalget. Chávez indledte i 1999 den såkaldt Bolivarianske Revolution, der bl.a. medførte en ny forfatning. Denne nye forfatning ændrede officielt landets navn til República Bolivariana de Venezuela (Den Bolivarianske Republik Venezuela).

Venezuela er en forbundsrepublik bestående af 23 delstater, et forbundsdistrikt (bestående af hovedstaden Caracas), samt adskillige oversøiske territorier. Venezuela gør også krav på al guyansk land vest for Essequibo-floden, et område på 159.500 km² kaldet Guyana Esequiba.^[3] Venezuela er et af Latinamerikas mest urbaniserede lande.^[4][5] Størstedelen af landets befolkning bor i byer i den nordlige del af landet. Hovedstaden Caracas er også Venezuelas største by.

I begyndelsen af det 20. århundrede opdagede venezuelanerne olie, og i dag er Venezuela hjemsted for verdens største kendte oliereserver. De er også førende inden for olieeksport. Venezuela var tidligere en underviklet eksportør af landbrugsvarer såsom kaffe og kakao, men olien kom hurtigt til at dominere landets økonomi. Overfloden af olie i 1980'erne resulterede i en omfattende gældskrise og langvarig økonomisk krise. Inflationen ramte 100 % i 1996, og antallet af fattige steg til 66 % i 1995. Oliepriserne blev gradvist stabiliseret og i begyndelsen af det 21. århundrede nåede Venezuela et økonomisk niveau, man ikke havde oplevet siden 1980'erne.^[6] Regeringen kunne derfor indlede en lang række sociale reformer, som i begyndelsen styrkede den venezuelanske økonomi og reducerede den økonomiske ulighed.^{[7][8][9][10][11]} Disse reformer viste sig senere imidlertid at være utilstrækkelige, og deres omfang beskyldes i dag for at have destabiliseret landets økonomi.^[12] Den destabiliserede økonomi har ført til en krise i Venezuela, som er præget af hyperinflation, økonomisk desperation, varemangel, fattigdom, sygdom, børnedødelighed, fejlernæring og fattigdom.^[13][14][15] 

1. ^ "World Population Prospects: The 2017 Revision." FN. Hentet 10. september 2017.
2. ^ "World Conservation Monitoring Centre of the United Nations Environment Programme". September 2004. FN. Hentet 8. januar 2016.
3. ^ "Venezuela and United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland: Agreement to resolve the controversy over the frontier between Venezuela and British Guiana." 17. februar 1966. FN.
4. ^ "South America." Encarta. Arkiveret fra originalen 21. april 2007. Hentet 13. march 2007.
5. ^ "Annex tables." World Urbanization Prospects: The 1999 Revision. 1999. FN. Hentet 13. marts 2007.
6. ^ Heritage, Andrew. Financial Times World Desk Reference. December 2002. Dorling Kindersley. ISBN 978-0-7894-8805-3. Side 618–621.
7. ^ Smilde, David. "Crime and Revolution in Venezuela". NACLA Report on the Americas. 14. september 2017. NACLA. ISSN 1071-4839. Side 303-308.
8. ^ Heritage, Andrew. Financial Times World Desk Reference. December 2002. Dorling Kindersley. ISBN 978-0-7894-8805-3. Side 618–621.
9. ^ Voigt, Kevin. "Chavez leaves Venezuelan economy more equal, less stable." CNN. 6. marts 2013. Hentet 5. april 2014.
10. ^ Beeton, Dan og Joe Sammut. "Venezuela Leads Region in Poverty Reduction in 2012, ECLAC Says." Arkiveret 20. april 2015 hos Wayback Machine 6. december 2013. Center for Economic and Policy Research. Hentet 5. april 2014.
11. ^ "Venezuela Overview." Verdensbanken. Hentet 17. november 2014.
12. ^ "Fuel subsidies have contributed to Venezuela's economic crisis". www.chinadialogue.net.
13. ^ Scharfenberg, Ewald. "Volver a ser pobre en Venezuela." El País. 1. februar 2015. Hentet 3. february2015.
14. ^ Herrero, Ana Vanessa og Elisabeth Malkin. "Venezuela Issues New Bank Notes Because of Hyperinflation." The New York Times. 16. januar 2017. Hentet 17. january 2017.
15. ^ "Chamber of Commerce: 80% of Venezuelans are in poverty." Arkiveret 4. april 2016 hos Wayback Machine El Universal. 1. april 2016. Hentet 4. april 2016.