Back Verdrag van Versailles Afrikaans Versailler Vertrag ALS የቨርሳይ ውል Amharic Tractau de Versailles AN معاهدة فرساي Arabic معاهدة فيرساى ARZ Tratáu de Versalles (1919) AST Versal sülh müqaviləsi Azerbaijani ورسای باریش موقاویلهسی AZB Версаль тыныслыҡ килешеүе Bashkir
"Versaillestraktaten" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Versaillestraktaten, se Versaillestraktaten (flertydig).
| Fredstraktat mellem Ententemagterne og Associerede Magter og Tyskland | |
|---|---|
 Forsiden af den engelske udgave. | |
| Underskrevet | 28. juni 1919 |
| Underskrivelses- sted | Versailles, Frankrig |
| Effektueret | 10. januar 1920 |
| Betingelse | At Tyskland og tre principale Ententemagter ratificerer |
| Underskrivere |  Frankrig
Andre allierede magter  Weimarrepublikken |
| Vært | Den franske regering |
| Sprog | Fransk, Engelsk |
 Treaty of Versailles på Wikisource | |
Versailles-freden blev underskrevet den 28. juni 1919 af Frankrig, Storbritannien, USA og deres allierede på den ene side og Tyskland på den anden side som afslutning på 1. verdenskrig.[1] USA ratificerede aldrig Versailles-traktaten, fordi de mente betingelserne var for hårde og indgik en separat aftale med Tyskland: (Berlin-traktaten af 1921).
Fredsaftalen forpligtede Tyskland til at afskaffe almindelig værnepligt og højst have en hær på 100.000 mand. Tyskland måtte hverken have kampvogne, fly eller ubåde. Desuden måtte Reichsmarine kun have seks slagskibe under 10.000 tons, seks krydsere og 12 destroyere.
Desuden blev Tyskland pålagt en enorm krigsskadeerstatning, da det af Versailles-freden fremgik, at Tyskland alene bar ansvaret for krigen. Den engelske forhandler og økonom Keynes forlod forhandlingerne i protest mod det punkt, da han mente, at det ville ruinere Tyskland.
Traktaten indeholdt 440 punkter, herunder at Tyskland måtte afgive Alsace-Lorraine (Elsass-Lothringen) til Frankrig, store områder til Polen og mindre områder til Tjekkoslovakiet, Belgien og Danmark – sidstnævnte efter en folkeafstemning. Tyskland måtte afgive 13,5% af sit territorium i 1914 og omkring syv millioner indbyggere. Derudover skulle Saarområdet være neutralt fra 1920, og dets endelige status skulle afklares efter en folkeafstemning 15 år senere. Endelig skulle Tyskland afmilitarisere den vestlige Rhinbred.
Alle oversøiske kolonier skulle afstås: Tanganyika, Namibia, Togo og Cameroun i Afrika, Papua Ny Guinea og Qingdao (Tsingtao) samt andre kinesiske koloniområder i Asien.
Versailles hvilede i sin grundtanke på den amerikanske præsident Woodrow Wilsons ideer om nationers ret til selvbestemmelse. Derfor blev mange grænsedragninger foretaget på baggrund af folkeafstemninger som i Sønderjylland. Til gengæld blev grænserne andre steder trukket i direkte strid med det regionale flertals ønsker. Fx kom tre millioner tyskere til at bo i Tjekkoslovakiet, og ca. 1,5 million tyskere i Danzig-området kom til at bo i Polen. Begge steder blev kimen lagt til stridigheder.
Versailles-freden blev anset for at være hård og uretfærdig i Tyskland og USA, mens Frankrig mente, at den var for mild. Frankrig havde bl.a. ønsket, at Tyskland blev splittet op i en række mindre stater, som det tidligere havde været.
Tyskland mistede sine kolonier, men de var af ringe værdi. Landafståelserne i Europa omfattede 10% af befolkningen, 13% af landområdet og 15% af produktionen. Riget var stadig intakt. I 1921 blev skadeserstatningerne opgjort til 138 milliarder guldmark i afdrag og renter frem til 1963. Beløbet var rent fiktivt, og kravets reelle indhold var bestemte årlige ydelser på 5-6% af nationalproduktet, som Tyskland gik med til at betale. Storbritannien og Frankrig var ikke meget bedre stillede, da de havde optaget enorme krigslån i USA, som de forgæves prøvede at få eftergivet. Tysklands skadeserstatning var beregnet at skulle dække denne gæld. I 1931 gav USA et års henstand med vestmagternes gæld (Hoover-moratoriet), og i 1932 opgav vestmagterne at indkræve Tysklands gæld, mens de samtidigt ophørte med at betale deres krigsgæld til USA.[2]
Versailles-traktaten spillede en vigtig rolle for det tidlige nationalsocialistiske parti (Deutsche Nationalsozialistische Arbeiterpartei) og er en af de vigtigste årsager til udbruddet af 2. verdenskrig. Ferdinand Foch udtalte sommeren 1919 om traktaten: "Dette er ikke en fred. Det er en 20 års våbenhvile!" [3]
- ^ Versailles traktaten Arkiveret 17. juni 2007 hos Wayback Machine fulde ordlyd (engelsk)
- ^ Henning Poulsen: Hitlers krig (s. 24 og 28), Gyldendal, 1990, ISBN 87-00-32462-0
- ^ Henning Poulsen: Hitlers krig (s. 11)