Videnskabernes Selskab

For alternative betydninger, se Videnskabernes Selskab (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Videnskabernes Selskab)
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Generelle informationer
TypeVidenskabsakademi
InteresseAt styrke videnskabens stilling i Danmark og fremme tværvidenskabelig forståelse.
HjemstedDanmark København, Danmark. H.C. Andersens Boulevard 35, 1553 København V.
Grundlagt1742 (1742)
GrundlæggerJohan Ludvig Holstein
Hans Gram
Erik Pontoppidan
Henrik Hielmstierne
FormandSusanne Ditlevsen Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
www.royalacademy.dk

Videnskabernes Selskab, officielt Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (engelsk: The Royal Danish Academy of Sciences and Letters),[1] er et dansk videnskabsakademi.[2] Selskabet blev stiftet den 13. november 1742 og har til formål at styrke videnskabens stilling i Danmark og fremme tværvidenskabelig forståelse. Videnskabernes Selskab fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning. Dets kernevirksomhed består i at afholde medlemsmøder, at udgive videnskabelige publikationer, i rådgivende og formidlende virksomhed, i at afholde arrangementer af videnskabelig karakter (herunder offentlige foredrag og symposier) samt deltagelse i internationalt samarbejde, både med andre videnskabsakademier og med videnskabelige organisationer som fx ISC og EASAC. Selskabet har siden 1745 haft sit eget forlag, der løbende udgiver videnskabelige bøger under fire forskellige skriftserier med titlen Scientia Danica. Et år efter publiceringen af et værk tilgængeliggøres det for alle via Selskabets publikationsplatform.[3] Videnskabernes Selskab administrerer en række fonde, som yder støtte til forskelligt videnskabeligt arbejde, herunder ved finansieringen af forskningsophold i udlandet. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II er Selskabets protektor.

I 2011 udvidede Selskabet dets aktiviteter ved stiftelsen af Det Unge Akademi (DUA), et videnskabeligt forum for unge, talentfulde forskere.

I 2015 blev Dronning Margrethe ll’s Videnskabspris etableret som en videnskabspris, der bliver givet til forskere under 50 år.[4]

  1. ^ Videnskabernes Selskab | Royal Academy
  2. ^ "Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  3. ^ http://publ.royalacademy.dk/?lang=da
  4. ^ DRONNING MARGRETHE II'S VIDENSKABSPRIS. Videnskabernes Selskab. Hentet 26/4-2022

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne