Vidkun Quisling | |
---|---|
Norges ministerpræsident | |
Embedsperiode 1942 – 1945 | |
Norges forsvarsminister | |
Embedsperiode 1931 – 1933 | |
Foregående | Torgeir Anderssen-Rysst |
Efterfulgt af | Jens Isak Kobro |
Personlige detaljer | |
Født | 18. juli 1887 Fyresdal, Norge |
Død | 24. oktober 1945 (58 år) Akerhus fæstning, Oslo |
Dødsårsag | Skudsår |
Fulde navn | Vidkun Abraham Lauritz Jonssøn Quisling |
Nationalitet | Nordmand |
Politisk parti | Senterpartiet (1933) Nasjonal Samling (NS) (1933-1945) |
Ægtefælle(r) | Maria Vasilijevna Quisling |
Mor | Anna Qvisling |
Far | Jon Lauritz Qvisling |
Søskende | Jørgen Quisling |
Slægtninge | Nils Andreas Quisling (onkel) |
Uddannelsessted | Krigsskolen Den militære høyskole |
Beskæftigelse | Kollaboratør, officer, politiker |
Medlem af | Norske Selskab, Fedrelandslaget (til 1933) |
Udmærkelser | Kommandør af Order of the British Empire *Sankt Sava-ordenen |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Vidkun Abraham Lauritz Jonssøn Quisling (født 18. juli 1887 i Fyresdal i Telemark, død 24. oktober 1945 i Oslo) var norsk officer, diplomat og politiker. Han ledede under den tyske besættelse af Norge en tyskstøttet regering og blev efter befrielsen i 1945 henrettet for landsforræderi.
Quisling blev først kendt som nødhjælpsarbejder i Sovjetunionen og nær medarbejder af Fridtjof Nansen og var Norges forsvarsminister i to Bondeparti-regeringer fra 1931 til 1933 (men han var aldrig medlem af Bondepartiet). I 1933 grundlagde Quisling det fascistiske parti Nasjonal Samling (NS), som i 1930'erne havde begrænset opbakning. Efter Tysklands invasion af Norge i 1940 forsøgte Quisling, som den første i verden, at begå statskup over radioen, men kupforsøget mislykkedes, da tyskerne ikke var interesserede i at støtte hans regering. I vinteren 1942 vendte han tilbage som leder af en tyskstøttet regering, og med titel af ministerpræsident ledede han sammen med den civile administrator for den tyske besættelsesmagt den norske statsforvaltning i resten af krigen.