William Tecumseh Sherman

"General Sherman" omdirigeres hertil. For træet opkaldt efter generalen, se General Sherman (træ).
William Tecumseh Sherman
8. februar 182014. februar 1891 (71 år)
William Tecumseh Sherman
Kaldenavn(e)Cump, Uncle Billy (af hans trup)
Født8. februar 1820
Lancaster, Ohio
Død14. februar 1891 (71 år)
New York City, New York
Begravet vedCalvary Cemetery
TroskabUSA
Tjenestetid1840–53, 1861–84
RangGeneralmajor
General of the Army
Militære slag og krigeAmerikanske borgerkrig
ÆgtefælleEleanor Boyle Ewing Sherman
Underskrift

William Tecumseh Sherman (8. februar 182014. februar 1891) var en amerikansk general, forretningsmand, underviser og forfatter. Under Den Amerikanske Borgerkrig var han general i Nordstaternes hær.

Sherman gjorde tjeneste under general Ulysses S. Grant i 1862 og 1863 under kampagnen, som førte til erobringen af Sydstaternes fæstning Vicksburg ved Mississippifloden. Herefter deltog han i slaget ved Chattanooga, som fjernede Sydstaternes sidste fodfæste i Tennessee. I foråret 1864 efterfulgte Sherman Grant som øverstkommanderende for de vestlige hære. Herefter fulgte kampagnen, som han nok mest huskes for: Shermans march til havet. Efter at være stødt frem fra Chattanooga i Tennessee til Atlanta i Georgia, have belejret og erobret byen, fortsatte hans hær til Atlanterhavskysten, hvilket skar Sydstaterne midt over. Undervejs ødelagde hæren alt, hvad der kunne bruges ved krigsproduktion, og her er således et tidligt eksempel på total krig. Militærhistorikeren Basil Liddell Hart betegnede Sherman som ”den første moderne general” .[1]

I slutningen af krigen førte han sine hære nordpå igennem South og North Carolina samt Virginia og var på den måde stærkt involveret i Sydstaternes endelige nederlag i april 1865.

Efter Den Amerikanske Borgerkrig blev Sherman udnævnt til øverstbefalende for den amerikanske hær. I denne egenskab var han én af hjernerne bag den endelige nedkæmpelse af de oprindelige amerikanere, hvor han fulgte den samme hensynsløse taktik som mod Sydstaterne.

Sherman fastholdt stædigt, at han ikke ville gå ind i politik, og i stedet skrev han sine erindringer, som blev udgivet i 1875. De er én af de bedste førstehåndsberetninger om Den Amerikanske Borgerkrig.

  1. ^ Liddell Hart, p. 430

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne