Koranen (fra arabisk: القرآن, al-qurʼān, “recitationen, oplæsningen“) er islams centrale religiøse tekst, som muslimer anser for at være Guds åbenbaringer, som de er overdraget til hans profet Muhammed. Religionen islams troslære, etik og retslære hviler på Koranen.
Koranen er ifølge traditionen blevet åbenbaret i brudstykker til Muhammed over mere end 22 år (609/610-632) via ærkeenglen Gabriel.[1] Selve ordet koran viser tilbage til det arabiske ord qara'a, som betyder "at læse" eller "at recitere". Især det sidste er centralt, da Koranen i muslimske lande bliver reciteret og lyttet til mere end den bliver læst.[2]
Koranen består af 114 kapitler (suraer). Den er parallelt hermed inddelt i 30 djuz, "dele", som ifølge muslimsk tradition blev samlet under kalifatet af den tredje historiske kalif, Uthman ibn Affan (644-656). Samlingen af Koranen skete på baggrund af forskellige nedskrevne notater samt mundtlige overleveringer.
Muhammed var analfabet, hvilket bruges som et argument for, at Koranens ord er sande og stammer fra Gud, da Muhammed ikke kan have læst sig til sin viden andetsteds. Koranen kan fortolkes, da dele af den er skrevet allegorisk, og muslimer anser Koranen for at være et så fuldkomment værk, at kun Gud er i stand til fuldt ud at forstå den.