Vandskel

Vigtige vandskel i Europa. Overordnede vandskel (mellem have er vist i rødt, mens de underordnede vandskel (mellem floder, udløber i samme bihav) i er vist med gråt. De tilsvarende afvandingsområder er vist i lysegråt, mens de hvide områder gælder for vandløb, hvis afvandingsområder for små for kortets målestok.)
Afvandingsarealet for et vandløb består af nedbørsarealerne for alle dets tilløb. Den gule rand og orange kurver er vandskel.

Et vandskel er grænsen mellem to haves, søers eller vandløbssystemers afvandingsområder, det vil sige områder, fra hvilke vandet søger mod et bestemt hav, en bestemt eller et bestemt vandløb.

Man skelner mellem to slags vandskel:

  1. et topografisk vandskel er det terræn, hvis overflade har hældning i retning af et bestemt vandområde. Dette følger som regel højderygge eller bjergkæder;
  2. et grundvands-vandskel er det område, hvori grundvandet søger mod et bestemt vandområde. Dette beror af jordbundslagene og kan derfor afvige fra det topografiske vandskel.

Ligeledes kan der skelnes mellem overordnede og underordnede vandskel. Vandskel i forhold til havene er altid overordnede, hvor imod vandskel i forbindelse med søer og vandløb er underordnede.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne