Back Финлиандиа Abkhazian Finlandia ACE Финланд ADY Finland Afrikaans Finnland ALS Финляндия ALT ፊንላንድ Amharic Finland AMI Finlandia AN Finnland ANG

Finland

For alternative betydninger, se Finland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Finland)
Republikken Finland

Suomen tasavalta (finsk)
Republiken Finland (svensk)
 Finlands placering  (rød) – på det europæiske kontinent  (cremefarvet og grå) – i den Europæiske Union  (cremefarvet)  –  [Forklaring]
 Finlands placering  (rød)

– på det europæiske kontinent  (cremefarvet og grå)
– i den Europæiske Union  (cremefarvet)  –  [Forklaring]

Hovedstad
og største by		Helsinki
60°10′N 024°56′Ø / 60.167°N 24.933°Ø / 60.167; 24.933
Officielle sprogFinsk og svensk
Anerkendte regionale sprogSamisk
Demonymfinne, finsk
RegeringsformParlamentarisk republik
Alexander Stubb (Kok.)
Petteri Orpo (Kok.)
Jussi Halla-aho (PS)
Selvstændighed
• Autonomi
fra Sverige
29. marts 1809
6. december 1917
• Anerkendt
4. januar 1918
Optaget i EU1. januar 1995
Areal
• Total
 338.424 km2  (nr. 64) 
• Vand (%)
10
Befolkning
• Anslået 2017
5.509.717[1] (nr. 112)
• Folketælling 2000
5.180.000
• Tæthed
18,1/km2  (nr. 20)
BNP (KKP)Anslået 2010
• Total
185,979 mia. USD[2]
• Pr. indbygger
34.585 USD[2]
BNP (nominelt)Anslået 2010
• Total
239,232 mia. USD[2]
• Pr. indbygger
44.488 USD[2]
Gini (2000)26,9 (lav)
HDI (2011)Stigning 0,882[3] (meget høj) (nr. 22)
ValutaEuro (€) (EUR)
TidszoneUTC+2 (EET)
UTC+3 (EEST)
Datoformatd.m.åååå
Kører ihøjre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)		FIN
SF
Luftfartøjs-
registreringskode		OH
Internetdomæne.fi, .ax1
Telefonkode+358
ISO 3166-kodeFI, FIN, 246
  1. .eu-domænet er også brugt, da den er delt med andre medlemmer af EU. .ax-domænet er reserveret til det autonome Åland.

Finland (svensk: Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa. Det grænser op til Sverige i nordvest, Norge i nord, og Rusland i øst. Syd for Finland, på den anden side af Finske Bugt, ligger Estland. Som et nordisk land tilhører Finland den geografiske region Fennoskandinavien, der foruden Finland også består af Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige). Af Finlands 5,62 millioner indbyggere (2024) bor størstedelen i den sydlige del af landet.[4] 88,7 % af befolkningen er etniske finner, som taler det uralske sprog finsk, der ikke er beslægtet med de skandinaviske sprog. Landets anden hovedgruppe er finlandssvenskerne, som taler svensk (5,3 %). Finland er med sine 338.445 kvadratkilometer det ottendestørste land i Europa og det tyndest befolkede land i EU (18 indbyggere pr. kvadratkilometer). Landet er en parlamentarisk republik bestående af 293 fastlandskommuner (primo 2021) samt én selvstyrende region, Ålandsøerne med 16 kommuner.[5] I hovedstaden Helsinki er der omkring 675.000 indbyggere, mens der i Hovedstadregionen er cirka 1,6 millioner, som samlet står for en tredjedel af landets BNP.

Der har boet mennesker i Finland, siden isen trak sig tilbage for cirka 11.000 år siden.[6] De første indbyggere var jægere og samlere, som brugte stenredskaber,[7] der deler karakteristika med værktøj fundet i Estland, Rusland og Norge.[8] Lertøj gjorde sit indtog i 5.200 f.Kr, da den kamkeramiske kultur kom til det finske område.[9] Landbruget blev sandsynligvis først indført, da enkeltgravskulturen kom til det sydlige Finlands kystområder for omkring 5.000 år siden.[10] I bronze- og jernalderen handlede man aktivt med andre fennoskandinaviske såvel som baltiske kulturer. Ved udgangen af jernalderen bestod det nuværende Finland af tre kulturelle områder: Det egentlige Finland, Tavastland og Karelen.

Fra slutningen af 1200-tallet blev Finland gradvist integreret i det svenske rige. Det skete først og fremmest som følge af korstog, men også gennem svensk kolonisering af de finske kyster. I dag er svensk stadig et af Finlands to officielle sprog. I 1809 blev Finland indlemmet i Det Russiske Kejserrige som et selvstændigt storfyrstendømme. I 1906 blev Finland det første land i Europa, der gav alle sine voksne indbyggere stemme- og valgret.[11] I 1917 erklærede Finland sig i kølvandet på Den Russiske Revolution for uafhængigt.

I 1918 blev den unge stat ramt af borgerkrig. På den ene side stod de probolsjevikiske røde, som blev støttet af Sovjetrusland, og på den anden de hvide med støtte fra Det Tyske Kejserrige. Efter et mislykket forsøg på at indføre monarki blev landet officielt en republik. Under 2. verdenskrig forsøgte Sovjetunionen gentagne gange at invadere Finland. Landet formåede at bevare sin uafhængighed, men mistede store dele af Karelen, Salla, Kuusamo, Petsamo og nogle øer til russerne. I 1955 blev Finland medlem af FN og har siden da forholdt sig neutralt i militærpolitiske anliggender. VSB-aftalen af 1958 gav dog Sovjetunionen en vis indflydelse på finsk politik under Den Kolde Krig. Finland blev medlem af OECD 1969, Den Europæiske Union 1995, Eurozonen 1999 og NATO 2023.[12]

Finland blev relativt sent industrialiseret, og finnerne levede primært af landbrug indtil 1950'erne. Efter 2. verdenskrig krævede og opnåede Sovjetunionen, at Finland betalte krigsskadeserstatning i form af materiel såsom skibe og maskiner, hvilket tvang landet ind i en industrialisering. Landet udviklede hurtigt en stærk økonomi og opbyggede et udbygget velfærdssamfund baseret på den skandinaviske model. Finland er i dag et af verdens rigeste lande [13] og topscorer, når det gælder uddannelse, økonomisk konkurrenceevne, borgerrettigheder, livskvalitet og levevilkår.[14][15][16][17] Finland vurderes således at have et af de bedste uddannelsessystemer i Europa[18], verdens bedste demokrati[19] og regnes i mange undersøgelser blandt de allerbedste lande i verden at leve i.[20][21] I 2015 lå Finland på førstepladsen på både World Human Capital-listen og pressefrihedsindekset.[22] Landet har siden 2011 rangeret som det mest stabile land i verden og har desuden den næsthøjeste grad af ligestilling mellem mænd og kvinder.[23][24]

  1. ^ "Kuntien Asukasluvut Aakkosjärjestyksessä" (finsk). Befolkningsregistreringscentralen. 2016-01-01. Arkiveret fra originalen 18. januar 2012. Hentet 9. juli 2016.
  2. ^ a b c d "Finland" (engelsk). IMF. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2011. Hentet 21. april 2011.
  3. ^ "Human Development Report 2010" (PDF) (engelsk). Forenede Nationer. 2010. Arkiveret fra originalen 5. januar 2019. Hentet 5. november 2010. og "Human Development Index trends, 1980–2010" (PDF) (engelsk). Forenede Nationer. 2010. Arkiveret (PDF) fra originalen 13. november 2013. Hentet 7. november 2010.
  4. ^ "Finland in Figures: Population" Arkiveret 11. juni 2020 hos Wayback Machine (finsk). Population Register Centre. 27. marts 2014. Hentet 1. april 2014.
  5. ^ "Kotisivu - Kuntaliiton Kunnat.net" Arkiveret 15. marts 2017 hos Wayback Machine (finsk). Suomen Kuntaliitto. Hentet 6. maj 2015.
  6. ^ Georg Haggren, Petri Halinen, Mika Lavento, Sami Raninen and Anna Wessman (2015). Muinaisuutemme jäljet. Helsinki: Gaudeamus. p. 23. ISBN 978-952-495-363-4.
  7. ^ Dr. Pirjo Uino of the National Board of Antiquities, ThisisFinland—"Prehistory: The ice recedes—man arrives". Hentet 24. juni 2008.
  8. ^ Herkules.oulu.fi Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine. People, material, culture and environment in the north. Proceedings of the 22nd Nordic Archaeological Conference, University of Oulu, 18–23 August 2004 Edited by Vesa-Pekka Herva Gummerus Kirjapaino.
  9. ^ History of Finland and the Finnish People from stone age to WWII. Hentet 24. juni 2008.
  10. ^ Professor Frank Horn of the Northern Institute for Environmental and Minority Law University of Lappland writing for Virtual Finland on National Minorities of Finland. Hentet 24. juni 2008.
  11. ^ Parliament of Finland. "History of the Finnish Parliament" Arkiveret 26. september 2014 hos Wayback Machine. eduskunta.fi.
  12. ^ Relations with Finland Arkiveret 14. oktober 2017 hos Wayback Machine. NATO (13. januar 2016).
  13. ^ "Finland" Arkiveret 14. oktober 2017 hos Wayback Machine. International Monetary Fund. Hentet 17. april 2013.
  14. ^ "Finland: World Audit Democracy Profile". WorldAudit.org. Archived from the original on 30. oktober 2013.
  15. ^ "Tertiary education graduation rates—Education: Key Tables from OECD" Arkiveret 30. april 2011 hos Wayback Machine. OECD iLibrary. 14 June 2010. doi:10.1787/20755120-table1. Hentet 6. marts 2011.
  16. ^ "Her er verdens mest konkurransedyktige land—Makro og politikk". E24.no. 9 September 2010. Archived from the original on 14. oktober 2010. Hentet 6. marts 2011.
  17. ^ "The 2009 Legatum Prosperity Index". Prosperity.com. Archived from the original on 29. oktober 2009. Hentet 4. februar 2010.
  18. ^ "Tertiary education graduation rates" (engelsk). OECD. 14. juni 2010. Arkiveret fra originalen 30. april 2011. Hentet 6. januar 2012.
  19. ^ "Democracy table". worldaudit.org. december 2011. Arkiveret fra originalen 1. maj 2011. Hentet 6. januar 2011.
  20. ^ "With Best Countries Like These…". Newsweek. 16. august 2010. Arkiveret fra originalen 1. januar 2012. Hentet 6. januar 2012.
  21. ^ "The 2011 Legatum Prosperity Index" (engelsk). www.prosperity.com. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2009. Hentet 6. januar 2012.
  22. ^ "Human Capital Report 2015" Arkiveret 3. december 2017 hos Wayback Machine. World Economic Forum. Hentet 15. maj 2015.
  23. ^ "Fragile States Index 2016". Fundforpeace.org. Archived from the original on 4. februar 2017. Hentet 27. november 2016.
  24. ^ Gender Gap Report Arkiveret 8. september 2013 hos Wayback Machine (PDF). WEF.
From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne