Medjai(også Mazoi, Madjai, Mejay, egyptisk: mḏꜣ.j,[1] er en betegnelse, som blev benyttet i Det gamle Egypten og i Det Ny Rige for de nubiske mennesker, der levede i den Nubiske ørken ved bjergene ved Det Røde Hav. Medjai-folket tjente egypterne som karavaneførere, ordenshåndhævere og som lejesoldater. De fik stilling som en paramilitær styrke og fungere også som ørkenspejdere og beskyttere af faraoens besiddelser.[2][3]
Det egyptiske ord mḏꜣ, der er oprindelsen til navnet "Medjai" var oprindeligt en betegnelse for en region i det nuværende nordlige Sudan og det sydlige Egypten, der var beboet af gamle nubiske nomadestammer,[2] som egypterne antog som lejesoldater. De dannede en kompleks offentlig administration, der havde mange ligeder med en national politistyrke.[2] Over tid blev mḏꜣ (Medjai) også en betegnelse for politistyrken. Under det 18. dynasti blev medjaierne refereret til som et by-politi med en selvstændig organisation og et hierarki uafhængigt af andre myndigheder.[2]
Oprindeligt bestod politistyrken udelukkende af etniske medjaier og efterkommere af disse. Dette ændrede sig imidlertid over tid, hvor flere og flere egyptere blev ansat i politistyrken. Optegnelser viser, at flere medjai-officerer havde egyptiske navne og blev anset som egyptere. Årsagen til dette skifte er uklart, men det antages, at dette skyldes Medjaiernes elitestatus, og at egypterne derfor gik ind i organisationen.[4]
Efter det 20. dynasti (1189–1077 f.v.t.) nævnes medjaierne ikke.